Udsigt fra hotel Astra Village, når man ser ligeud. (billetten fra Skibby Rejser lovede "ingen udsigt")

Og når man ser til højre er udsigten jo heller ikke forrygende.

Men sådan er udsigten, når man ser til venstre - og det var ikke uoverstigeligt svært at vende stolen 45 grader.

Farvepragten fra blomster og buske overvældede os fra starten.

Gade i Phytagórion. Bemærk Det antikt udseende skib med delfinen.

Her skibet i nærbillede.

Det er en gammel tradition at udsmykke skibe med delfiner.

Hvor kan forfald en gang imellem være ganske smukt.

Lille, hyggelig café nær hotellet. Vinranken udgør nærmest den bærende konstruktion.

Den ligger omtrent ved "8" på kortet, men i hovedgadens skyggeside. Hvad spiser jeg mon nu?

Vest for Phytagórion er der gode bademuligheder. Tyrkiet ses i baggrunden.

Der er ikke sand, men nærmest grus. Til gengæld er vandet krystalklart.

Her kigger Annie drømmende ud over havet, som hun netop har kølet sig i. Her er vi godt 1 km fra lufthavnen.

Og det kan man både høre og se!

De smukke vækster pynter lidt på det grimme badehotel.

Her ses resterne af Phytagórions ældgamle bymur.

Selv i de mest tørre og stenede omgivelser er der smukke vækster.

Her et nærbillede

Fra Phytagórions havn er der små 2 km til lufthavnen.

Lufthavnen har kun én startbane, så fly kommer ganske lavt hen over byen og havnen..

Aftenstemning i havnen. Tyrkiets bjerge ses i baggrunden.

Man skulle forsværge, at et larmende fly ville kunne understrege den blide stemning - men det er faktisk tilfældet.

2.dag, tirsdag 6.juni, ovenpå gårsdagens strabadser slapper vi helt af omkring havnen

 

På vej fra hotellet til havnen så vi dette parti. Gammelt og nyt i skøn forening.

Havnen har sin egen afdeling for fiskefartøjer.

Det er - som nævnt - en gammel tradition med delfiner på bådene.

Men denne delfin er nu særlig elegant!

Dette udsædvanlige syn kan man se hver dag ved havnepromenaden.

Gederne opfører sig nærmest som skødehunde og tilhører manden til højre.

Lad os kalde ham "kaptajn Haddock"  (ligner han ikke bare lidt?)

Solen står lavt, og udsigten er smuk.

Læg mærke til petroleumslamperne. Måske er ejeren "månefisker".

Aftenliv ved molen. Bagest flyvebåd til de andre øer i det ægæiske hav.

Så er det spisetid. Maden var dejlig på "Symposion", men vinen - Kourtaki - helt urimelig dyr (fandt vi ud af senere): 12 euro for en flaske hvid retzina.

Men dejligt er her - ejerens (sted?)datter betjener os på klingende norsk. Restaurationen er - selvfølgelig - udendørs. Aftentemperaturen er omkring 25 gr.

3.dag, onsdag 7. juni, varmen tager til - op mod 30 gr. i skyggen midt på eftermiddagen!

11/2 l lkourtakti retsina fås for omkring 2,5 euro hos den lokale købmand.

Kig udover haven via et smukt, forfaldent tag.

Dette sceneri kunne jeg ikke stå for.

Min nevø, Mads, ville sikkert kalde dette et "skidegodt håndværkertilbud". Det skal bare fikses lidt op, så er den hjemme!

Klos op ad havnen er der en stribe restauranter med "egen" strand. De er meget populære, som det ses.

Også Annie føler sig lokket af det rene, klare vand.

Jeg føler mig mere lokket af en lille lur.

En af de mange turbåde er vendt tilbage fra heldagstur. Den larmer med høj græsk folkemusik - gæsterne er i højt humør.

Homer skrev om den rosenfingrede dagning i Iliaden og Odysseen. Dette må være en skumrings-pendant.

Sidst på aftenen køber vi lidt ind. Købmanden havde en nellike bag øret og i munden HVER ENESTE GANG vi besøgte gesjæften (skønt han solgte ALT, vægrer jeg mig ved at kalde hans butik for et supermarked).